Dårlig kommunikation i parforhold

Dårlig kommunikation er et af de største problemer i parforhold og grunden til at mange par begynder i terapi. Men hvad er dårlig kommunikation egentlig?

I min praksis oplever jeg fx følgende eksempler på kommunikation, der går galt:

• Man gætter

• Man håber, den anden gætter

• Der opstår et pludseligt ”burde” eller ”man” i samtalen.

• Antagelser

• Projektioner

• Manglende sammenhæng mellem ord og nonverbal kommunikation.

• Mistro og domme

• Manglende ærlighed over for den anden (og sig selv)

• Kalkulerende/strategisk kommunikation

  

  Anna Kovecsas

Dårlig kommunikation - tankelæser

Par kan opleve dårlig kommunikation, når den er baseret på antagelser.

"Hvorfor har du ikke støvsuget, inden der kommer gæster?"

I dette spørgsmål ligger både en antagelse og et burde: Jeg antog, du ville støvsuge. Jeg synes, du burde have støvsuget.

Eller:

"Hvorfor tænkte du ikke på det?" - underforstået: "Jeg synes, du burde have tænkt på det."

Eller mere direkte: "Det burde du da kunne se/vide/regne ud/tænke dig til/..."

I alle eksempler er det antagelser hos den ene, som ikke er kommunikeret klart, men som forventes modtaget. Og dermed kommer vi til at forvente, at den anden er tankelæser og kan regne det ud. Og når den anden ikke er tankelæser, bliver vores forventninger ikke mødt, for hvorfra skulle den anden vide, at der skulle støvsuges?

Når burde sætter rammerne

Når der ligger et implicit eller eksplicit burde i kommunikationen, kan den blive uklar. Hvem er afsenderen af det burde? Burde refererer til en antagelse af en norm. Men hvem har fastsat den norm og er begge i forholdet er enige i den?

Burde bruges ofte om noget, man endnu mangler at gøre, "Jeg burde have støvsuget inden gæsterne kom" eller "Jeg burde begynde at løbe" eller "Jeg burde ikke blive så sur" eller noget, der skulle have været bedre: "Jeg burde have vidst det på forhånd" eller "Jeg burde have husket at..."

Burde er en god hammer at slå sig selv eller andre i hovedet med. Det skaber ikke konstruktiv kommunikation.

For at komme tankelæseren til livs, må vi i stedet sige, hvad vi har af ønsker eller forventninger til anden.

Vi må altså blive klar over egne behov og dernæst kommunikere dem til den anden, fx "Det er vigtigt for mig, at der er støvsuget inden gæsterne kommer. Har du mulighed for at gøre det?"

"Hvad er der galt?"

Scenariet, der går forud for et spørgsmål som dette kunne fx være følgende:

Hun (m/k) kommer hjem fra arbejde, men er lidt mere stille end vanligt. Det gør ham (m/k) lidt forvirret og en smule utryg. Er der noget han har sagt eller gjort, der gør hun er stille? Har han glemt noget, som han havde lovet? Den dårlige stemning vokser inde i ham og til sidst må han forløses og spørger derfor hende: "hvad er der galt?"

Men der er ikke nødvendigvis noget galt - hun kunne i og for sig bare have tankerne et andet sted uden at være sig bevidst om den lidt stille facon.

Men derved bliver det en projektion vi giver til den anden. Det, der egentlig er mit - jeg bryder mig ikke om den stemning, jeg oplever lige nu - bliver gjort til partnerens problem: Hvad er der galt (ovre hos dig?), hvorfor er du tavs? Giv mig et svar, så jeg kan slippe for denne stemning. Ansvaret bliver den andens.

Hvis vi oplever, at vi synes den anden er mere tavs - så er problemet i første omgang ikke tavsheden, men det, den skaber i os. Et mere hensigtsmæssigt kommunikation kunne derfor være: "Jeg bliver urolig over du er mere tavs end du plejer, har jeg grund til det?" Ved at fortælle åbent om den indre tilstand, kan vi kommunikere klart uden at den anden holdes ansvarlig for tilstanden i os.

Trække sig >< skubber på

Vi har forskellige kommunikationsstile og vi har forskellige tilknytningsmønstre. Nogle kan trække sig, når de bliver utrygge, fx hvis de oplever tavshed, en stemning, der er ubehageligt eller at der er optræk til uenighed.

Andre har brug for kontakt og bekræftelse, hvis de oplever det samme.

Der kan skabes en dynamik, hvor den ene trækker sig, hvilket får den anden til at søge mere kontakt. Det forstærker behovet for at trække sig, og således fortsætter den uheldige spiral.

Hvor den ene har brug for direkte kommunikation, har den anden brug for luft for at kunne kommunikere. Kommunikationen kan gå skævt, når den ene oplever stilhed og venden sig bort fra partneren, mens den anden oplever at skulle stå til regnskab og have klare svar parat.

Begge slår sig på hinandens måde at kommunikere, når det er svært.

Den gode kommunikation

Hvis man vil løse den svære kommunikation er det altid godt at starte med at undersøge, hvornår den er god, nem, ligetil. Hvordan forholder jeg mig til mig selv og den anden i de situationer? Hvordan taler jeg og i hvilken tone? Hvad er formålet? At overbevise eller at dele mit blik på verden? Hvordan positionerer jeg mig selv og den anden? Kan jeg lytte?

Nysgerrighed

At kunne lytte oprigtigt nysgerrigt til den anden er centralt i den gode kommunikation. Lydhørhed uden at gå i forsvar eller dømme skaber en god kontakt.

Når vi dømmer - os selv og andre - bliver kommunikationen svær. "Du lytter aldrig", "Jeg er måske lidt fintfølende, men", "Det er måske bare mig, der ikke kan forstå det så", "Hvad er det du ikke forstår?" er eksempler på domme over os selv og andre.

Når vi oplever at blive lyttet til af vores partner, bliver kommunikationen oftest også blødere. At føle sig hørt skaber tryghed og det giver en anden kvalitet i samtalen.

Det åbne hjerte

"Brug dit hjerte som telefon", sang de i filmen 'Hannibal og Jerry'. Så kort kan det siges. Hvis vi taler fra vores hjerte er vejen til kontakt nemmere.

Taler vi strategisk eller fra en forsvarsposition mangler hjertet og med det forbindelsen til sig selv og den anden. Det bliver i stedet et spørgsmål om at vinde diskussionen og dermed tabes relationen.

Ærlighed

At kunne være ærlig overfor sig selv og for den anden giver en klarere kommunikation. Til tider kan det føles som at det kræver mod at være ærlig.

God kommunikation er, når vi kan afsende og modtage budskaber uden de behæftes med antagelser, burde, projektioner og tolkninger. Den gode kommunikation er klar og ærlig.