
Akut parterapi på Østerbro
Til jer, der står i en akut krise, og har behov for hjælp nu og her.
Ingen ventetid - mulighed for intensivt forløb
Hvis kærligheden føles død
Der kan opstå en situation, der gør, at akut parterapi bliver nødvendigt. Det kan fx være
-
en pludselig uforudset hændelse, der ryster parforholdet ud af kurs
-
opdagelse af utroskab
-
at den ene eller begge tvivler på fremtiden
-
at noget har ulmet længe og pludselig er tipping point ramt og fremtiden for forholdet er usikkert
Det kan også være en helt femte ting. Uanset årsagen er det ubehageligt, og det kan være nødvendigt med en udenforstående, der kan facilitere den svære samtale.
Det er helt centralt, at der ikke er ventetid til terapien og at der også er mulighed for at have nogle sessioner med korte intervaller, hvis det viser sig nødvendigt.

Hvornår går de fleste fra hinanden?
De fleste par går fra hinanden, når følelsen af at være (for) langt fra hinanden dominerer, når kommunikationen går skævt og når man ikke kan genkende det man forelskede sig i længere.
Ifølge statistikkerne er det oftest efter sommerferie og juleferie.
Måske er bruddet allerede sket, men for familien og børnenes skyld fejres den sidste jul og holdes den sidste fælles sommerferie.
Måske var forhåbningerne til ferien store, men indfrielsen udeblev. Så bliver ferietiden det tipping point, der skaber et brud efterfølgende.
Det er også muligt at tage tvivlen, vreden og sorgen med i parterapi, så melodien kan genfindes og muligheden for et dybere parforhold skabes.
Hvad ødelægger et parforhold?
Alle parforhold har deres egne logikker, deres egen skabelseshistorier og deres egne udfordringer.
Når tvivlen viser sig i et parforhold, er der grund til at tage den seriøst. Den har ikke nødvendigvis ret, men kan være anledning til at kigge på dynamikker og temaer i netop jeres parforhold. Tvivlen kan blive et wake up call.
Tvivlen hjælper med at kaste lys på noget af det, der ligger i skyggen og nager. Det bringer ny viden om os selv, den anden og vores fælles vi. Det kan lede til en udvidelse af parforholdet, skabe dybde og nærhed.
Akut parterapi i praksis
Når parterapi er akut, er der ofte mange og intense følelser på spil. Vi er bragt ud af kurs og står et meget sårbart sted, som kan give voldsommere reaktioner end normalt.
Terapien tager afsæt i det allersværeste og derfor er det centralt, at begge får mulighed for at fortælle, hvad der tynger dem hver især.
I akut parterapi vil I først og fremmest have et faciliteret rum til at ventilere det, der føles allersværest. Det kan i sig selv skabe ro, når vi får mulighed for at blive hørt - og for at høre den anden fortælle.
Derefter arbejder vi os henimod jeres mål og formål med at komme i terapien. Nogle gange er det et kort og intenst forløb, andre gange er det første skridt mod et længere parterapeutisk arbejde. Det er op til jer.
