Taler du terapisprog og lukker for nærværet?

Det terapeutiske sprog er flydt fra fagsproget og ind i vores almindelige hverdagssprog. Det kan give konsekvenser for vores måde at være sammen på - både med os selv og vores relationer.

Ord som red flag, trigger, traume, trauma bonding, grænsesætning, toxic, tilknytningsmønstre, gaslighting, love bombing, ghosting og mange flere er blevet en del af sproget for mange.

Diagnoser har også fået en mere central plads i hverdagssproget, fx narcissist, sociopat, borderline, ADHD, ligesom tilstande er det; depressiv, stresset, angst.

Hvor kommer terapisprog fra?

I de senere år har vi fået et stadig større fokus på os selv og vores følelsesmæssige velbefindende. Psykologiske fænomener er i større grad blevet udbredt blandt lægfolk. På sociale medier er mængden af konti, der beskæftiger sig med selvudvikling og psykologi steget. Noget er populærvidenskabelig kommunikation, mens andet er forsimplet, forfladiget og måske fejlagtigt blik på os selv og hinanden.

Hvorfor bruges det?

De psykologiske begreber kan bruges som en måde at prøve at forstå sig selv og andre. De bliver i let forsimplet udgave begreber, der sætter rammerne for forståelsen af verden og hinanden.

De kan bruges til selvdiagnosticering og fjerndiagnosticering af sig selv og andre. De kan bruges til at få styr på verden, hvem er du, hvem er jeg, hvad er op og hvad er ned.

Diagnoser, som man skal udredes for hos en psykiater, kan decimeres ned til at rumme bare nogle få karakteristika og gives til sig selv og andre. Episoder og handlinger kan uden et større billede for øje blive udslagsgivende og give en etiket.

Terapisprog er distanceskabende

Problemet ved et overforbrug af terapeutisk sprog er, at tilgangen til sig selv og andre bliver beskrivende og konkluderende frem for nærværende og undersøgende. I stedet for at undersøge, hvad der er på spil i sig selv og mellem mennesker, ikke mindst, hvis noget bliver svært, bliver det konklusioner - nogle gange baseret på et spinkelt grundlag.

Det kan føre til kassetænkning, hvor mennesker bliver reduceret til etiketter og diagnoser. Men alle mennesker er meget mere komplekse og mangefacetterede end bare det og vi skaber en distance til den anden, når vi sætter i kasser og konkluderer.

Der er så mange forhold, der spiller ind på vores adfærd. Noget findes i tidligere erfaringer i samme slags situation. Andet findes i manglende erfaring i den slags situation. Noget findes måske helt tilbage fra barndomserfaringer. Det kan være, at samme sitaution opleves forskelligt af to mennesker eller at vi tillægger forskellige ting forskellig værdi.

Det kan være, der ligger noget andet i adfærden, end det vi umiddelbart tolker:

• I stedet for at love bombe kunne det også bare være en, der ikke er god til at date og fremstår lidt akavet i sin fremtræden. Måske bliver ønsket om at vise sin interesse så overgjort, at det bliver for meget og fejltolkes som love bombing. Det er tale om uerfarenhed og ikke udspekulerethed.
  

• I stedet for at være sociopat kunne det også være en, som mangler at kende til sine egne følelser og interaktion mellem voksne mennesker og derfor måske opfører sig kluntet og umodent. Det er ikke beregnende, men i stedet umodent.

  
  

• I stedet for at være et red flag eller grænseoverskridende kunne det også være en manglende forventningsafstemning mellem to mennesker, der gjorde, at den ene oplever det som ubalance.

  
  

• I stedet for at være narcisist kunne det også være en manglende træning i at mentalisere, hvordan andre involverede har det - eller at den anden ikke har været tydelig i sine ønsker og forventninger.

Sprogets magt

De terapeutiske ord er ikke blot konklusioner om sig selv og andre. De kan også bruges som våben, når den anden sættes i kasser som det ene eller andet. Det psykologiske sprog skaber distance og når den ene først har sat et mærkat på den anden, er det svært at gøre det samme tilbage. Deri ligger en definitionsret af relationer og sindstilstande.

Det lukker for yderligere kontakt og risikoen kunne være, at der ikke tages ansvar for sin del af relationen.

Det terapeutiske rum

Den populære terapisnak kan også føles hul og tom. Når kasserne er inddelt - hvad så? Det bringer os ikke nærmere på os selv eller den anden.

I det terapeutiske rum kigger vi på relationen og arbejder med det personlige ansvar hver især. Vi udfolder det, som er svært og ser på den enkeltes rolle i dynamikken. Terapi handler om at tage ansvar netop ikke gemme sig bag det psykologiske sprog, men bevare kontakten både indadtil og udadtil.